Kalaallisuut

Arlaatigut persuarsiortoqartillugu tamannalu malunnartinniarlugu ullumikkut arnat angutillu immikkuullarissunik atisalersortarput tassaallutillu kalaallisuut. Kalaallisuut atorneqartarput persuarsiornerni taakkualu imminermut tunngassuteqarsinnaapput, ilagiinninngaanneersinnaapput imaluunniit nuna tamakkerlugu persuarsiornerusinnaavoq.

Kalaallisuut inuiaqatigiinnut isumaqartinneqartorujussuuvoq. Kalaallisoornermilu kalaallit assarsoriaasiat aamma nersorniarneqartarluni. Arnat angutillu ullutsinni kalaallisuuisa isikkuat ullutsinnut naleqqusagaapput.

Qanga inuit nunasiaataalersimanngikkallarmata takussaasarsimavoq assersuutigalugu erinarsornermi unammisoqartussaatillugu inuit aggertartut atisatik kusanarnerpaat atorlugit. Tassanilu takutinniarneqartarunarpoq inuunermi ingerlariaqqinneq inuunermut nutaamut.

Angutit kitaamiut assutaat tassaasarpoq annoraaq qaqortoq, qarliit qernertut kamiillu avittaminitallit. Tamannalu qaqortumaarnermik taaneqartarpoq. Avanersuarmi arnaq assuusersorsimagaangami arnatoortumik taaneqartarpoq. Kalaallisuut persuarsiornermi atorneqartillugu persuarsiorneq kisimi takutinniarneqarneq ajorpoq aammali kalaaliussuseq takutinniarneqartarluni. Kalaallisuulli kalaaliinnarnut atugassiaanngillat, kisiannili kalaallisoornermi naqissuserneqartarpoq arlaatigut Kalaallit Nunaannut attuumassuteqarneq. Taamaattumillu inuattut kinaassuseq kisimi saqqummiunneqarani, aamma inuttut kinaassuseq saqqummiunneqartarpoq.

Mersortartut amerlasuut suliat pitsaassusaat pingaartittorujussuusarpaat. Ilaanneeriarlunilu arnat mersortartut iluminni unammisoqartarpoq kina mersullaqqinnerpaanersoq.

Angutit kalaallisuui

Angutit assuutaat 1800-kkunni annoraajusimavoq qernertoq qarliillu puisip inuusuttup allagissaartup amianik sanaajusarsimallutik, kamiilu avittallit. 1900-kkut kingorna tuilik aamm aassuutitut atorneqartalersimavoq, taannalu tassaavoq annoraaq amermik qaqorsiaanngitsumit sananeqartartoq nasartaasa talitaasalu nalaatigut sukattarfilik. Ilaasalu aamma annoraaq "eqalussuarmit", annoraassiaq tungujortoq qasiisattoq, atorneqartalersimavoq. Aatsaat 1920-ikkut kingorna annoraaq qaqortoq assuutitut atorneqartalersimavoq. Annoraarlu qernertoq tamassuma nalaata tungaanut atorneqartarsimalluni. Annoraaq qaqortoq aallaqqaammut assuutitut atorneqartarsimanngikkaluarpoq, tassami sullisitut aamma atorneqartarsimammat. Aatsaat 1910-p kingorna annoraaq qaqortoq assuutitut atorneqariartuaalersimavoq, ingammik 1920-ip nalaani Ilinniarfissuarmi ilinniartut ilaasa slipsilerlutik atoreermassuk. Sorsunnersuup aappaata kingorna kamippaat qernertut kaminnut avittalinnut taarsiutigalugit atorneqartalersimapput.

Ullutsinni inuiaqatigiit iluanni paasineqariartuaalersimavoq kalaallisuuliornermik ilisimasallit ikiligaluttuinnartut, taamaattumillu politikkerit ukiuni kingullerni tamanna akiorniarlugu suliniuteqarsimapput tassami ilinniarfiit mersortarfiillu pilersinneqarsimapput assassorneq uterteqqinniarlugu. Kalaallisuuliorsinnaanermut assassorsinnaaneq ineriartortinniarlugu Sisimiuni Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik pilersinneqarsimavoq, Nuummilu Kittat aamma pilersinneqarsimalluni.

Fest- og nationaldragter

Ved markering af en vigtig anledning eller en festlig lejlighed, så bærer både kvinden og manden i dag som oftest specielle grønlandske fest- og nationaldragter. Dragterne bruges til enhver festlighed, hvad enten det er en privat, gejstlig eller national begivenhed. Dragten tillægges en stor national betydning og symbolik. Ved at bære dragten hylder man også et godt nationalt håndværk baseret på en smuk tradition. Begge kvindens og mandens festdragter er i deres nuværende form af yngre dato. Det var en skik, at inuit i førkolonial tid ved fx store sammenkomster med sangduel, ved midvinterfester og afslutningsfester i aasiviit, kom i deres nyeste og fineste klæder. Denne handling vil formentlig symbolisere en overgang og livets fornyede fase.

Mandens festdragt

Mandens festdragt bestod i 1800-tallet af sort anorak og bukser af unge spraglede sæler og kamikker med skindbroderier. Efter 1900 ses også en kajak-anoraq som festtøj, altså en anorak af ubleget lærred, med sorte bændler som kantning af hætten og ærmerne. Endvidere brugte nogle en anorak af "eqalussuaq", en gråblå anorakstof.  Det var først tiden efter 1920 at den hvide anorak vandt indpas som egentlig festtøj. Den sorte anorak var gennemgående indtil på det tidspunkt. Den hvide anorak var altså ikke oprindelig en festdragt, idet den også brugtes på arbejde. Dog bredte den sig efter 1910 fra kredsen omkring seminarieelever i Nuuk, som bar den fra omkring 1920 med en slips bundet hen over anorakken. Efter 2. verdenskrig finder man også sorte sko i stedet for broderede kamikker.

I erkendelse af, at der er færre og færre i samfundet, der mestrer at kreerer en nationaldragt, har politikere i de seneste årtier oprettet læreanstalter og systuer for at revitalisere håndværket. Der er således oprettet Kalaallisuuliornermik ilinniarfik i Sisimiut og Kittat i Nuuk for at fremme håndværket.

Festive and national costumes

On the occasion of an important event or a festive occasion, both men and women in Greenland usually wear special festive and national costumes. The costumes are worn for any celebration, whether it's a private, religious, or national event. The costume is considered to have great national significance and symbolism. By wearing the costume, one also honors a good national craft based on a beautiful tradition. Both the woman's and the man's festive costumes are of recent date in their current form. It was customary for the Inuit in pre-colonial times, for example at large gatherings with singing duels, mid-winter festivals, and closing parties in aasiviit, to wear their newest and finest clothes. This action probably symbolized a transition and a renewed phase of life.

Men's festive costume

In the 1800s, the men's festive costume consisted of a black anorak and pants made of young speckled sealskin and kamikker with fur embroidery. After 1900, a kajak-anoraq, an unbleached canvas anorak with black ribbons edging the hood and sleeves, was also seen as festive attire. Some also used an anorak made of "eqalussuaq," a gray-blue anorak fabric. It was not until after 1920 that the white anorak gained popularity as actual festive attire. The black anorak was prevalent up until that time. The white anorak was not originally a festive costume since it was also used for work. However, after 1910, it spread from the circle of seminar students in Nuuk who wore it with a tie tied over the anorak from around 1920. After World War II, black shoes were also found instead of embroidered kamikker.

In recognition that there are fewer and fewer people in society who master the art of creating a national costume, politicians have established schools and workshops in recent decades to revitalize the craft. Kalaallisuuliornermik ilinniarfik has thus been established in Sisimiut and Kittat in Nuuk to promote the craft.

Kilder:

Arnat assuutaat. Kvindens festdragt. Women’s traditional festive costume. NKA 2006

Petersen, Robert: Grønlandske festdragter. Artikel i Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1995